Trapper

Indvendig trappe

Vi laver ikke kun terrassetrapper. Faktisk er WOOD STEPs speciale indvendige trapper i træ, så det har vi dedikeret lidt spalteplads til.

Inden man beslutter sig for en ny indvendig trappe er der mange ting, man skal have på plads. Man skal bl.a. finde ud af, om det skal være en ligeløbstrappe, en halvsvingstrappe, en kvartsvingstrappe eller en vindeltrappe. Som regel er det besluttet ud fra lokalets udforming, men bor man stort kan man godt selv vælge hvilken type trappe, man vil have.

Der udover skal man bestemme sig for et materialevalg. Langt de fleste indvendige trapper i danske hjem er lavet af træ, men der er også begyndt at komme nogle i andre materialevalg såsom metal og beton. En trætrappe er dog det mest anvendte endnu.

Har man besluttet sig for en trappe i træ - ja så kommer det svære valg af træsort. Skal det være ask, bøg, eg, mahogni eller noget helt femte?

Sidst men ikke mindst så er der alle spørgsmålene om stødtrin, balustre, gelænder etc. etc.

For at gøre hele denne beslutningsproces noget mere overkommelig, så har WOOD STEP et tilbud, hvor en TrappeArkitekt kommer ud og ser på jeres lokale og giver sine besyv med i valget af jeres nye trappe. Du kan besøge vores hjemmeside på www.woodstep.dk og se mange flere af vores trapper.